Fjernaflæste målere senest 2027: Det kræver dansk lov af ejendomme

Varme og varmt vand: fjernaflæsning senest 1. januar 2027

Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (BEK nr. 563 af 2. juni 2014, ændret ved BEK nr. 1383 af 2020) siger i § 1, stk. 9, at nye målere og varmefordelingsmålere til varme, køling og varmt brugsvand skal være fjernaflæselige. Efter stk. 10 skal eksisterende målere gøres fjernaflæselige eller udskiftes senest den 1. januar 2027. Begge krav gælder, medmindre det ikke er omkostningseffektivt.

Fjernaflæselig betyder ifølge myndighedernes vejledning, at måleren kan aflæses uden adgang til bygningen, fx via radio eller internet. Drive-by-aflæsning opfylder kravet. Gamle fordampningsmålere på radiatorerne kan ikke fjernaflæses og skal derfor skiftes.

Undtagelsen for omkostningseffektivitet er ikke en generel udsættelse. Det er ejeren selv, der skal vurdere og dokumentere, at besparelsen i målerens levetid ikke overstiger investeringen. Vejledningen vurderer, at udskiftning af varmefordelingsmålere i de fleste tilfælde er omkostningseffektiv, og at afregningsmålere normalt skal være fjernaflæselige inden 2027.

Hvornår skal der være individuelle målere?

I eksisterende etageejendomme skal varmeforbruget i den enkelte bolig måles med varmeenergimålere eller varmefordelingsmålere (§ 7). Mindst 40 procent af den forbrugsafhængige del af varmeudgiften skal fordeles efter målingerne (§ 8). Lejligheder med ekstra varmetab, fx gavl- og tagboliger, skal som udgangspunkt have en korrektion (§ 9).

Varmtvandsmålere i hver bolig er et ubetinget krav i nybyggeri og ved en helt ny vandinstallation. I eksisterende byggeri skulle de være installeret inden udgangen af 2016, hvis det var teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt (§ 6).

Kommunen kan fritage bestemte bygninger, fx plejeboliger, eller bygninger hvor installationen bliver uforholdsmæssigt dyr (§§ 11 og 13). Man skal søge om fritagelse.

Koldt vand: ingen pligt til individuelle målere i eksisterende byggeri

Der er ikke krav om individuelle koldtvandsmålere i eksisterende byggeri, og koldt vand er ikke omfattet af kravet om fjernaflæsning i 2027. Loven kræver kun en måler på ejendomsniveau. I nybyggeri skal vandinstallationen forberedes, så der senere kan sættes målere op i hver bolig (§ 5).

For lejeboliger gælder lov om leje: Er der målere, fordeles udgiften efter det målte forbrug. Ellers er udgiften en del af lejen (§ 68). Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan kræve, at fordelingen fremover sker efter egnede målere. Udlejeren kan modsætte sig, hvis det ikke er rimeligt og hensigtsmæssigt (§ 68, stk. 2, jf. § 67, stk. 2-5).

Mange ejendomme vælger alligevel at måle koldt vand pr. lejlighed, fordi beboerne så betaler for eget forbrug. Myndighedernes vejledning til målerbekendtgørelsen nævner en vejledende besparelse på 10-20 procent ved overgang til individuel måling af koldt vand.

Månedlige forbrugsoplysninger – hvornår er det et krav?

Energioplysningsbekendtgørelsen (BEK nr. 1168 af 2. oktober 2025) gælder for bygningsejere, der køber varme og fordeler forbruget til beboerne. Beboerne skal have en faktura på grundlag af faktisk forbrug eller aflæsninger mindst én gang om året (§ 8).

Er der installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, skal beboerne have oplysninger om deres varmeforbrug mindst hver måned. Det gælder ikke uden for fyringssæsonen (§ 9, stk. 2). Ligger oplysningerne på en hjemmeside eller app, skal beboerne have besked med samme interval (§ 9, stk. 3).

Beboerne må ikke betale ekstra for selve faktureringsoplysningerne. Rimelige udgifter til en ekstern leverandør, der står for måling og fordeling, kan dog videreføres (§ 12). Reglerne omfatter varme, varmt vand og køling – ikke koldt vand.

Hvem har ansvaret, og hvad sker der ved overtrædelse?

Pligten til at installere målere ligger hos ejendommens ejer. I ejerlejligheder ligger den hos ejerforeningen og i andelsboliger hos andelsboligforeningen (målerbekendtgørelsens § 12). Overtrædelse kan straffes med bøde.

Pligten til at give forbrugsoplysninger ligger hos den faktureringsansvarlige – typisk ejeren, der har kundeforholdet til fjernvarmeselskabet. Energistyrelsen fører tilsyn, kan give påbud, og overtrædelser kan straffes med bøde (BEK 1168, §§ 23-25).

Lejere kan gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet inden for 6 uger. Regnskabet skal være fremme senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb (lov om leje §§ 75 og 77).

Hvad ændrer det nye EU-direktiv?

EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (2023/1791) er gennemført i Danmark i oktober 2025 med BEK nr. 1147 og BEK nr. 1168 af 2025. Ændringen af målerbekendtgørelsen opdaterede kun henvisningen til direktivet. Kravene om fjernaflæsning og fristen 1. januar 2027 er uændrede.

Der er altså ikke kommet nye danske krav om individuelle koldtvandsmålere eller om forbrugsbaseret afregning af koldt vand. Hvis jeres ejendom stadig har fordampningsmålere eller ikke-fjernaflæste varme- og varmtvandsmålere, er det dem, der skal handles på inden 2027.

Sådan kan ClimaPri hjælpe

ClimaPri leverer fjernaflæste vandmålere, energimålere og varmestyring til boligejendomme. Data samles i ClimaPri Cloud, hvor ejendommen kan følge forbruget pr. lejlighed og hente aflæsninger til forbrugsregnskabet.

I Finland sænkede boligselskabet Avara vandforbruget med omkring 20 procent efter overgangen til forbrugsbaseret vandafregning. Ikaalisten Kiinteistökonsultit reducerede fjernvarmeforbruget i en ejendom med 18 lejligheder med 10 procent ved samme udetemperatur med ClimaPris varmestyring.